Årets TR 2022 er fundet
Som en ud af fem nominerede – blandt 400 indstillede TRs fra hele landet – deltog Casper Pedersen, TR på M1-M2, i opløbet til årets TR pris. Det blev fejret med deltagelse i en storstilet prisfest 17. november i DRs koncertsal, hvor en jury bestående af sidste års vinder sammen med repræsentanter fra fagbevægelsen stod klar med afgørelsen.
Casper deltog med opbakning fra forbundsformand Preben S. Pedersen og næstformand Ebbe L.L. Drögemüller, Dansk Jernbaneforbund samt Frank Johansson faglig sekretær i forbundet – ikke at forglemme fhv. FTR i Områdegruppe Metro. Nuværende FTR, Områdegruppeformand Jesper Hundtofte deltog i festlighederne sammen med Ravinder Kaur og Poul-Eli Hardland Hansen fra Områdegruppe bestyrelsen .
Derudover havde Casper naturligvis inviteret indstiller og kollega Trine Østenkær Svendsen med, og hans søde kone.
På billedet ses Trine udtale sig i Caspers nomineringsvideo.
Mens Sosu-assistent Helle Andreasen, TR for Solrød Kommune, velfortjent løb af med prisen og titlen som årets TR, blev det understreget at alle var vindere af årets TR. Alle fik et flot diplom, en buketblomster og bio-billetter. Læs mere på A4 Medier
Jesper Hundtofte fortæller: “Casper og bestyrelsen fik en rigtig god aften og en masse positiv PR ud af det”.