Områdegruppe Metro

SÅ ER DET NU – Tilmeld dig GF22 og OK-temamøde 9.3.22

Vagtplanen er frigivet
– så det er NU, du skal skynde dig at tilmelde dig årets tilløbsstykke GF22 og OK-temamødet onsdag d. 9. marts kl. 17-21.
Har du ikke mødefri, kan du måske nå at bytte en vagt med dig selv eller en kollega.

Mød op og få indflydelse på områdegruppens overenskomstkrav til OK23 forhandlingerne. På generalforsamlingen kan du møde den afgående områdegruppeformand Frank Johansson, og naturligvis Kirsten Andersen fra Jernbaneforbundet.

Vi inviterer på en overlækker og varieret varm buffet – komponeret af ‘chef’ Luan Bregu – med noget for enhver smag, fra det grønne køkken og middelhavskøkkenet med kødretter, og selvfølgelig lidt at drikke til.

Program:
Kl. 17-18 Buffet & hygge inkl. drikkevarer

Kl. 18 starter generalforsamlingen med beretning og regnskab m.v..
Bestyrelsen fremlægger sit bud på reviderede vedtægter.
Vi slutter af med valg til bestyrelsen.

Kl. 19.30 fortsætter vi med OK-temamøde, hvor vi skal gennemgå og drøfte de mange interessante forslag som er kommet fra jeres kolleger.

Der er selvfølgelig kaffe/te og kage undervejs, så ingen skal gå sukkerkolde inden vi runder af omkring kl. 21.

Sted: Lokalet Verdensrum, Kvarterhuset Amagerbro, Jemtelandsgade 3, 2300 København S.
Kvarterhuset Amagerbro ligger kun 5 minutters gang fra Amagerbro metrostation.

Vil du være sikker på at spise med – send os din tilmelding hurtigst muligt – senest 28.02.22 til hel@djtr.dk

Find dagsorden og øvrige bilag til GF22 på denne side